Hvad sker der over sommeren?
Historisk LAB i vestlængen
Den vestvendte længe er i øjeblikket ved at blive forvandlet til et nyt, levende “Historisk LAB”, der bl.a. indrettes med inspiration fra de danske skove og historiens mærkværdigste vingesus. LAB’et kommer til at rumme en mindre udstilling, et arbejdende værksted og et foredragslokale. Her vil borgere, foreninger og museets brugere og personale fremover kunne mødes om samskabelse, foredrag og lokalhistorisk forskning.
Nedpakning i østlængen: Ind over sommeren begynder vi den store nedpakning af den sidste del af udstillingen i østlængen. Det sker for at gøre plads til opbygningen af en helt ny permanent udstilling, som sætter særligt fokus på de seneste 100 års rivende udvikling i Furesøegnen – fra landbosamfund til moderne velfærdskommune.
Kom forbi på søndag den 28. juni og tag en historisk afsked med stueetagens udstilling, inden vi tager hul på næste kapitel af Mosegårdens historie!